1600 Challenge   08/06/07

Stor jævnbyrdighed i 1600 Challenge
I de første 3 løbsweekender har ikke mindre end 8 forskellige kørere af de 17 der har deltaget stået på skamlen, så det ser ud til at vi kan bevare spændingen hele sæsonen.

Selvom Thor Qualman i sin Honda CRX har fået et lille forspring, så er der kun 25 point mellem de næste 6, og da der på en weekend kan scores op til 53 point, ja så skal der nok blive byttet om på stillingen hele vejen ned i kommende weekend.

En del af forklaringen er det vægt/effekt forhold man kører med i klassen, som sikrer at alle bilerne er meget jævnbyrdige og det dermed i høj grad er op til køreren at komme frem i feltet. To andre tiltag i klassen er også med til at sikre at der ikke er en enkelt der ”stikker af” i mesterskabet, delt den tildelte succes ballast hvor der første 4 i hvert heat får tildelt hhv. 40, 30, 20 og 10 kg som skal køres med den efterfølgende weekend, og så at vi i heat 2 vender der første 6 fra resultatlisten i heat 1, og det gør jo at man selv med en dårlig tidtagning kan kæmpe sig op til en 6. plads i første heat og så holder man på Pole i 2. heat.

Lige i hælene på Thor ser vi Jesper Holden i sin Peugeot 106 og Michael Scharstein i en Saxo som dermed har bevist at Saxo bestemt er meget konkurrencedygtig i klassen trods den lige skulle have nogle små justeringer for at opfylde Gr. N reglementet.

På 4 pladsen kommer Jacob Lassen, som efter en del startproblemer som gjorde at han bl.a. brugte en nat på Ring Djursland til at skifte topstykke den første weekend har deltager, så er der nu kommet rigtig godt gang i hans Peugeot 106 Xsi, men han ligger inden for 5 point fra 2 mærkekollegaer (dog i GTI udgaven), Ole Knudsen og Jesper Emanuel.

Kenneth Thomsen er nok feltets uheldigste mand som 3 gange er blevet ”hjulpet” af banen fra en sikker topplacering, så smilet var ekstra stort da han sidste weekend i Sturup pludselig tog den fra spids – og væk var han… Den førsteplads var velfortjent, og kunne så løfte ham op på en samlet 7 plads i mesterskabet.

Vi så det i Advancup sidste weekend, og vi kommer også til at se det i 1600 Chalenge – Suzuki Swiften der bare gir den gas.. Henrik Sørensen var ikke med til første løbsweekend på Ring Djursland, men på både Knudstorp og Sturup så vi at han er her for at vinde motorløb. Det har kun en tvivlsom tyvstart kendelse der gjorde at vi ikke så Henrik på podiet, men med det kendskab vi har til ham så kommer han stærkt igen, og en 8 plads efter kun 2 løb siger lidt om både Henrik og bilen.

Jeg forventer vi i løbet at hele sæsonen ser stigende deltagerantal i klassen, og hvor det sidste løbsweekend var Anders Fjordbak vi kunne byde velkommen, så vil vi til juni løbet på Jyllands Ringen igen byde velkommen til et par nye kørere, nemlig Nicki Jensen, som kommer i en Citroen Saxo og Bjarne Damgaard som har købt en Honda CRX.

Læs mere om 1600 Challenge på vores hjemmeside.


Kørerforeningen Gr. N
Poul Erik Jensen


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 10/06/07 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk