Danish Endurance Championship   31/05/07

Vellykket testdag på Padborg Park
DEC - Danish Endurance ChampionshipEfter mange forsinkelser, var lørdagens testdag på Padborg Park, dagen hvor WW-Racing endelig kunne teste både ny motor og ny gearkasse. På trods af, at vejrguderne havde ordineret regnvejr, blev det en perfekt dag, hvor alt for en gangs skyld lykkedes.

Motor og gearkasse var blevet monteret i ugens løb, og da Padborg Park slog portene op lørdag morgen, var teamet klar til test.

For at sikre den optimale indkøring, havde man allieret sig med Christian fra R-Techs. dk, og han viste sig at være en ren troldmand med en computer.
I løbet af dagen fik han, på baggrund af input fra Werner og Dennis Wounlund, optimeret motorstyringen på en måde, så teamets omgangstider, da vejret endelig artede sig, faldt med 2-3 sekunder i forhold til bedste tider sidste år, og det uden at hverken materiel eller kørere var overhovedet var presset.


Christian fra R-Techs tryller.
(Foto: ww-racing.dk )

Testdagen lover godt for weekendens løb, siger Werner Wounlund, og fortsætter:
"Vi har jo også noget at rette op på fra sidste løb, ligesom vi jo skal forsvare sidste sæsons resultat. Nu mener jeg kun uheld kan berøve os en plads blandt de tre bedste i klassen."

ww-racing.dk


Læs mere om:
  • Werner Wounlund
  • Padborg Park
  • 02/06/07 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde