Clio Cup - DK   23/05/07

Morfar vil have flere point
Clio CupSøren B. Mortensen, den ældste deltager i Casinoportalen Clio Cup satser i den kommende weekend på at forsvare hans 3. plads i den samlede DM stilling, som Søren B. Mortensen netop erobrede ved Åbningsløbet på FDM jyllandsringen.

Her lagde Søren B. Mortensen fra Actionmotorsport.dk ud med at kvalificere sig i tidtagningen til to startpladser fra 7. række, med tiden 1:16,473, 6/10 fra at være i top 3.

I første heat viste Søren B. Mortensen ren fighter ånd, han kom således op på en 4. plads, og var ved et par lejligheder tæt på at kunne komme op på 3. pladsen, Søren B. Mortensen valgte dog at satse på det sikre og holde 4. pladsen hjem.

I andet heat blev starten ikke helt optimal, Søren B. Mortensen måtte trække sig ned på en 10. plads i feltet efter meget trafik i de første par sving på FDM jyllandsringen, men viste også her optimal fighter evne, og tog konkurrenterne i bedste Michel Nykjær stil. Søren B. Mortensen sluttede på 5. pladsen i andet heat. Begge heat blev kørt uden den mindste berøring, og deraf er bilen 100% hel og mekanikerne har en 100% klar bil til næste race.


(Foto: Motorsporten.dk)

Vigtige point på kontoen, og efter opgørelsen søndag aften, stod det klart at Søren B. Mortensen indtager en samlet 3. plads i mesterskabet. Denne plads skal nu forsvares i den kommende weekend på Copenhagen Racing Grand Prix i Sturup.

Derfor tager team Actionmotorsport.dk allerede til Sverige fredag formiddag, så Søren B. Mortensen kan deltage i nogle træningspas Fredag eftermiddag, og dermed være helt klar med en optimal bil til tidtagningen om lørdagen.

Tidsplan Copenhagen Racing Grand Prix
Tidtagning, Lørdag kl. 13.35
Heat 1, Søndag kl. 10.25
Heat 2, Søndag kl. 14.10

Stillingen i Casino Portalen Clio Cup
1. Petter Granlund 40
2. Jakob Kristensen 37
3. Søren B. Mortensen 24

Rasmus Lauritsen


Læs mere om:
  • Søren B. Mortensen
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk