Le Mans Series   04/05/07

Peugeot håber på en dobbelt
Den første gang at den nye Peugeot 908 kørte i Le Mans Serien, vandt den. Nu håber de 2 kørere i bilen at man kan gentage triumfen i Valencia i weekenden.

Debuten for den nye Peugeot 908 racer blev en succes. Nicolas Minassian og Marc Gene vandt debutløbet i bilen i Le Mans Series på Monza, og nu håber både Peugeot og kørerne på at man kan gentage succesen her i weekenden på Valencia banen. Men det er ikke sikkert at det bliver lige så let, banen er noget anderledes i forhold til Monza banen.

På Monza vandt man med over en omgang ned til nr. 2 som var én Pescarolo med Emmanuel Collard og Jean-Christophe Boullion i bilen. Men Valencia banen har en helt anden udformning med flere og tættere sving, så der er absolut ingen garanti for sejr igen. Man vil til gengæld få bevist om Peugeot’en er mere glad for snævre sving end for eksempel Audis Le Mans racer er, især er diesel Audi’en ikke så glad for de tætte og snævre sving. Det stiller også helt andre krav til kørernes fysik.

Nicolas Minassian:
”Efter vores flotte resultat på Monza, er vi selvfølgelig tændte og vil også prøve at gøre det endnu bedre. Vi har testet på Valencia banen i februar måned, men det er selvfølgelig én helt anden bane end Monza. Den er meget mere fysisk krævende og er også en udfordring på det tekniske område. Man skal have et utrolig godt teknisk setup fordi vejgreb er rigtig vigtigt her. Man skal også være noget mere forsigtig i tæt trafik. Det kan give en mulighed for flere safetycar periode, og her gælder det om at have den helt rigtige strategi, så det også kan udnyttes.”

Dons


Læs mere om:
  • Marc Gené
  • Nicolas Minassian
  • Peugeot Sport
  • 06/05/07 - Valencia - Ricardo Tormo - Le Mans Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde