DTM   15/04/07

Ny Mini-K i Le Mans-dynastiet
DTMTom Kristensen blev sent lørdag aften far til sit tredje barn, da fru Hanne fødte en velskabt dreng på 52 cm og en vægt på 3.910 gram. I forvejen har parret Oliver på ti og Carla Malou på syv år.

Fødslen betød, at Tom Kristensen ikke kunne være med, da DTM-feltet blev offentliggjort i en direkte tv-transmission fra Düsseldorf. Her skulle danskeren ellers have været hovednavnet sammen med Mika Hakkinen, der stiller op for Audis ærkerival Mercedes.

”Både Audi og jeg havde håbet, Hanne havde født i god tid før den store fest i Tyskland, men da hun gik over terminen, fik jeg heldigvis lov til at blive hjemme ved familien,” siger den stolte far.


Familien Kristensen er blevet udvidet med en Mini-K.
(Foto: Tom K Sport)

DTM, der er kåret til verdens bedste racerserie, starter den kommende weekend på Hockenheim – og da Tom Kristensen ikke venter flere børn lige med det samme, vil han stille op i sin nye A4-bil med reelle håb om at kunne støde Mercedes af tronen. Nordjyden nåede i den forløbne uge at køre sin 2007-bil to dage i den sidste, officielle DTM-test, og begge dage var han hurtigst af alle.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde