Formel 1   08/04/07

Massa måtte forsøge
Felipe Massa kunne ikke omsætte sin pole til en sejr eller en plads på podiet. Både han og Ferrari måtte se McLaren løbe med det hele. Alligevel fortryder brasilianeren ikke at han kastede sig ind i en duel med Lewis Hamilton.

I sidste ende kostede det en tur af banen og en skuffende 5. plads. Skidt for Massas drømme om at kunne være med fremme i den samlede stilling og forsøge at vinde VM. "De to McLaren-racere startede meget godt og var i stand til at komme til sving 1 bedre end os. Jeg forsøgte at modstå, men i det andet sving måtte jeg bremse for ikke at ramme Alonso, og Hamilton havde en lidt bedre linje, så han var i stand til at overhale mig," siger Massa om starten som sendte ham tilbage på en 3. plads.

Derefter var alt pakket for at Alonso kunne stikke af, og netop af den grund var det nødvendigt for ham at forsøge at komme tilbage. "Jeg havde en racer som sikkert kunne følge Alonso, så jeg tænkte kun på at overhale Hamilton. Det var ikke let, og vi så flere biler blive bag hinanden fordi det er meget svært at overhale, men jeg forsøgte alligevel. Når alt kommer til alt er jeg ikke ked af at jeg gjorde det, da man nogle gange er nødsaget til det. Denne gang gik det ikke - men det håber jeg sker næste gang," slutter han.


Massa pressede Hamilton voldsomt - og det holdt ikke i længden
(Foto: Daimler Chrysler)

Resten af løbet lå han dog efter Nick Heidfeld, og her var der ikke den samme angrebslyst. Mon ikke Ferrari-teamet også har forsøgt at dæmpe temperamentet en smule hos Massa?

Benji


Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • 08/04/07 - Sepang - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde