ALMS   17/03/07

Sebring 12-timer - 4. time
American Le Mans SeriesEfter 4 timer er tingene igen som vi hele tiden har forventet, nemlig Audi som nummer et og to igen, Marco Werner er cirka 25 sekunder efter Allan McNish i Audi nummer 1, så det er stadig Tom Kristensens Audi der fører det prestigefyldte løb på Sebring.

Til gengæld er den førende Penske Motorsports i LMP2 klassen droppet ned igennem klassementet, blandt andet på grund af en stop/go straf for at starte bilen imens den endnu er på airjacks.
Straffen blev overraskende afsonet i egen pit box, dog unden nogen arbejdede på bilen.

LMP2 føres nu overraskende af Andretti Green Racing og deres Acura ARX-01A, der er eneste bil på omgangshøjde med de to Audi'er.

GT1 føres fortsat af Corvette med nummer 4, lige nu med Olivier Beretta bag rattet. Hold kammeraterne i Corvette nummer 3 er på omgangshøjde, og lige nu er det Johnny O`Connell der køre bilen.
Den sidste bili klassen kommer fra Team Modena,det er en Aston Martin, men de skal håbe på et lille mirakel for at komme til at blande sig med Corvetterne, de er nemlig 2 omgange nede.

Lars Erik Nielsen er kommet ind i Farnbacher Loles Motorsports Porsche 911 GT3 RSR, og teamet er nu avanceret til 7. pladsen i GT2 klassen.

GT2 klassen føres nu af Risi Competizione foran Corsa/White Lightning, begge med Ferrari F430 GT, med Flying Lizard Motorsports på 3. pladsen, men Flying Lizard har mistet en omgang til den førende bil i den sidste time.

4. time bragte os også den første udgåede bil, det var Robertson Racing der måtte udgå med deres Panoz Esperante GTLM, på gund af en ødelagt motor.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Sebring
  • 17/03/07 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde