Formel 1   11/03/07

Australiens GP – BMW Sauber preview
Årets første Formel 1 Grand venter om ikke så mange dage. Alle er spændte og vel nok også lidt nervøse. Hos BMW Sauber er der megen forsigtig optimisme at spore.

BMW Sauber er et af de teams som mange venter sig meget af i 2007. Alle har udråbt teamet som et af de teams som vi skal regne med i år. Testresultaterne har også været fine, men Dr. Mario Theissen der står i spidsen for teamet, vil gerne nedtone de forventninger der er. Der har trods alt været visse holdbarhedsproblemer under test. Til trods for det, har teamet nogle temmelig hurtige biler. Og det har lagt et vist pres på teamet.

Mario Theissen:
”I sidste sæson klarede vi os godt i Albert Park, og det håber vi selvfølgelig at gentage. Men det er vanskeligt at lave forudsigelser. Flere af vore konkurrenter har rost os mange gange, men glem ikke at vi også har haft en del problemer under tests. Som vanligt er det altid et kapløb med tiden for at få bilen helt klar til sæsonens første løb.”


Underspiller BMW Sauber deres styrke?
(Foto: Bridgestone)

Kørerne er enige med Mario Theissen. Nick Heidfeld siger det endda så klart som at man skal være heldige med at få begge biler i mål. Det er måske at underspille situationen, men hvem ved? Robert Kubica er glad for at det kun er en delvis bybane. Han føler sig mere tryg når der er afkørsels-arealer. Han har også noteret sig at der ikke er meget vejgreb, og at banen er temmelig ujævn visse steder. Og dermed siger han så også indirekte at banen er en midlertidig bane, hvor der rigtig mange steder skal køres gummi i asfalten før der er et tilfredsstillende vejgreb.

Willy Rampf som står med det tekniske ansvar, udtaler blandt andet at det faktisk først var ved testen i Bahrain at man præcist vidste hvor man stod. De forventninger man havde til bilen, blev nået. Nu er der så spørgsmålet om den endelige holdbarhed under løbsbetingelser der huserer i baghovedet. Willy Rampf afslører også at man faktisk har nogle nye dele med til bilen, som endnu ikke er blevet testet. Fredagens test kan måske bruges til dette. Willy Rampf siger også at denne gang er hans forventninger større end tidligere år. Både hos BMW og også da teamet tidligere hed Sauber. BMW Sauber kan meget vel gå hen og blive en af de store positive overraskelser i år.

Dons


Læs mere om:
  • BMW Sauber F1 Team
  • Albert Park
  • 18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk