Formel Renault   10/03/07

Kontrakten er klar
Formel RenaultSvenskeren Daniel Ivarsson, fra den lille by Hjärnarp lige på grænsen til Hallandsåsen i Sverige, som 2006 kørte Formel Renault for danske KEO Racing, har i sæsonen 2007 valgt at satse på det engelske Formel Renault mesterskab. Han har for få uger siden skrevet kontrakt med det engelske team, Mark Burdett Motorsport, og er den eneste kører fra Sverige som findes i den serie i 2007.

Selv siger Daniel Ivarsson, at det føles rigtigt godt, at have de kontraktuelle ting og sponsoraterne på plads efter at han og hans bagland har arbejdet ekstremt hårdt hele vinteren for at få sat det store driftsbudget sammen, som der kræves for at køre med i den engelske Formel Renault mesterskabsserie. Han siger endvidere, at han er meget glad for at hans gamle sponsor Rittal er med i dette arrangement, ligesom Rittal har været med siden forrige sæson i sponsorforeningen Hello Ängelholm. Rittal er blevet David Ivarssons hovedpartner i denne sæson.


Daniel er velkørende med sin nye kontrakt
(Foto: Galskjær Photography)

I forhold til sidste sæson, så kommer Daniel til at køre en hel del mere i 2007 sæsonen. Der er alene ti weekends med løbsarrangementer, hvor der skal køres to gange race pr. weekend. Desuden bliver der 40 weekends med tests, hvilket kommer til at give ham en solid rutine og erfaring. Som Daniel siger, så blev det i 2006 kun til en fjerdedel så mange testdage og under det halve antal løb, og derfor vurderer han at det i år bliver et stort skridt fremad i racing karrieren.

I skrivende stund er Daniel allerede taget til England for at teste. Allerede den 28. februar drog han mod vest for at påbegynde et antal testdage på Rockingham.

Tommy Hostrup Galskjær


Læs mere om:
  • Daniel Ivarsson

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde