Baner   06/03/07

Ny Aabenraa Kommune stopper fremtidig succes
Padborg Park har fået afslag for løbsafvikling, som Sønderjyllands Amt tillod.

Padborg Park og den danske motorsport er blevet en af de første tabere i vinterens store kommunalreform. Det ligger klart, efter at Ny Aabenraa Kommune har ændret kursen radikalt i forhold til de tilladelser og muligheder, som Sønderjyllands Amt tidligere har givet sporten for at udfolde sig i det sønderjyske område.

Sidste september fik Padborg Park tilladelse af Sønderjyllands Amt til at køre afslutningsløbet i Danish Endurance Championship i tidsrummet fra klokken 17.00 til 21.00, så man kunne skabe den samme stemning og de samme udfordringer, som deltagerne i klassiske løb som Le Mans får, når de skal køre efter solnedgang. Den sidste time af løbet fandt sted i mørke, og det satte kørerne ud for helt nye prøvelser, men alligevel var begejstringen stor blandt de hen ved 90 deltagere i løbet.


Der bliver ingen afslutning efter solnedgang på Padborg Park
(Foto: Padbork Park)

Men den flotte premiere får ikke lov til at udvikle sig til en endnu større succes. Det har Ny Aabenraa Kommune besluttet, efter at man har valgt at følge Miljøstyrelsens anbefaling om, at løb om aftnen ikke er tilrådeligt for naboer.

”Det er beklageligt, at vi lever i et samfund, hvor en enkelt nabo kan sætte en stopper for noget, som kunne have udviklet sig til en stor tradition, der kunne give ekstra aktivitet i området,” siger Jens Enemark fra Padborg Park I/S og fortsætter:

”Når sådan noget kan forekomme, er det så ikke loven, der bør laves om? Man fristes jo næsten til at spørge sig selv, om sommerens mange ringridninger også skal være færdige inden klokken 17.00 eller om det er slut med aftenkampe i fodbold?”

Padborg Parks ansøgning gik ikke på en udvidelse af køretiden, men derimod flytningen af den, så man kunne afslutte et enkelt løb på et senere tidspunkt mod, at man på tilsvarende vis startede motorsportsaktiviteterne senere den pågældende dag. Samtidig er årets afslutningsløb i Danish Endurance Championship i år lagt fire uger senere til begyndelsen af oktober, hvor det i forvejen er så koldt, at generne for andre menneskers udendørs aktiviteter var minimale.

Padborg Park


Læs mere om:
  • Jens Enemark
  • Padborg Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde