WRC   16/02/07

Rally Norway - dag 1
World Rally ChampionshipEfter første dagen i det norske rally, er det en selvsikker Mikko Hirvonen der fører, tæt forfulgt af Marcus Grønholm og Sebastian Loeb henholdsvis 15,5 og 17,3 sekunder efter.


Mikko Hirvonen.
(Foto: Ford Media)

På trods af at Loeb var hurtigst på 5 ud af 8 prøver nyttede det ikke meget mod den meget sikkert og modent kørende Hirovnen, som på trods af ”kun” 2 vundne prøver virkelig stak af når han havde muligheden.

Alle kørerne klagede over manglende pigge i deres dæk efter SS4, hvilket formentlig skyldtes at SS3 var en gentagelse af SS1 og at underlaget, og hermed isen, var blevet kørt op af piggene fra første gennemkørsel. Slitagen på piggene var derfor værre end forventet, men dette var dog ens for alle kørerne, men at dømme efter kørernes udsagn, var vinder af dette Loeb som havde satset på ekstra lange pigge i sine BF Goodrich dæk.


Sebastian Loeb.
(Foto: Rally Norway)

De norske farver repræsenteres i toppen af Petter Solberg, som efter dag 1 ligger nummer 4, 1:01.5 efter den førerne finne. Løbet har indtil nu været et af Solberg’s mere anonyme løb, men han har gennem god og relativ sikker kørsel formået at få det mest ud af de muligheder han er blevet givet.
Petter Solberg klagede dog mere end de øvrige kørere over manglende grip, hvilket muligvis kan være af gamle vane efter som Subaru jo til 2007 sæsonen skiftede fra de ikke specielt konkurrence dygtige Pirelli til BF Goodrich, som er de samme dæk som både Citroen og Ford kører på.


Petter Solberg.
(Foto: SWRT)

Længere nede i klassementet ligger finnen Toni Gardemeister som nummer 5 mens en anden finne, Jari-Matti Latvala, ligger 10’er på trods af et par gode tider samt hurtigste tid af alle på SS5.

Den af undertegnede nævnte dark horse, Henning Solberg, har ikke formået at få tingene til at flaske sig for sig, og har med meget svigende kørsel placeret sig på en trods alt respektabel 7. plads, hvilket for en privat kører jo i grunden ikke er så ringe.


Henning Solberg.
(Foto: Rally Norway)

På anden dagen skal deltagerne starte kl. 8:09 på den 44 km lang SS9 Elverum prøve, som nok skal ryste lidt rundt i feltet, afhængigt af om rytmen kan fanges fra morgenstunden eller ej.

Rosendahl


Læs mere om:
  • Norge
  • 18/02/07 - Norge - WRC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk