Grand Am   28/01/07

Daytona 24 Timer – opsummering efter 12 timer
Efter 12 timer på Daytona er der sket ting og sager for danskerne. Jan Magnussens SunTrust Riley er klatret op på en 5 plads i klassen igen, men stadig 3 omgange efter de førende.

Der er dog bekymringer om Pontiac motoren i bilen. Det viser sig at man har skifter ECU på alle Pontiac motorer i hele feltet, og de er ikke for stabile. Det var netop denne ECU der tvang SunTrust Riley’en i pit tidligt i løbet, og andre teams har måttet skifte dem to eller flere gange.

Bekymringen går på om den kan holde resten af tiden, eller om den evt. skal skiftes igen. Indtil videre har den dog holdt uden problemer, og Jan Magnussen har været i stand til at holde trit med de førende der kører tider på 1:45 – 1:46. Der er dog lang vej hjem endnu, og alt kan ske i det her løb, så håbet er bestemt ikke ude for SunTrust.

I GT Klassen er det også gået tilbage for Tafel Racing og Lars Erik Nielsen. Han havde en del kontakt med andre biler på banen der ikke havde set ham og som resulterede i at Porschen måtte have skiftet udstødning, nye dæk et par gange og diverse lygter. Alt i alt forsinkelser som betyder at de nu er nede på en 11. plads i klassen, 5 omgange efter den førende GT bil.

Lige over kl. 1 lokal tid måtte løbet stoppes pga. beskadigelser af autoværnet, og alle bilerne blev sendt i pit, dog uden at mekanikerne måtte arbejde på dem.

Top 5 i Daytona Prototype klassen ved slutningen af rødflags-perioden kl 02.30 lokal tid:
1. pl. Juan Pablo Montoya – TELMEX/Target Chip Ganassi
2. pl. Memo Rojas – TELMEX/Target Chip Ganassi
3. pl. Ryan Dalziel – CITGO
4. pl. Roberto Moreno – Brumos
5. pl. Jan Magnussen – SunTrust

Top 5 I GT Klassen:
1. pl. Leh Keen - Shoes for Crews/Flamingo Resort/RECARO Porsche
2. pl. Dave Lacey – Mine Star/Tim Hortons Porsche
3. pl. Kelly Collins – Banner Racing Pontiac GXP.R
3. pl. Nick Ham – MazdaSpeed Mazda RX8
5. pl. Spencer Pumpelly - Porsche

Jesper Thomsen


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Lars Erik Nielsen
  • Daytona
  • 28/01/07 - Daytona - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde