DTM   07/12/06

Casper Elgaards test i Estoril
DTMSå blev det december og vi sidder alle herhjemme og er spændte på hvordan det gik vores racerkører Casper Elgaard til DTM testen i Portugal, manden der førte Team Essex til endnu en sejr i år.

Der har været mange rygter som vi alle kender dem i denne sport, men kun sandheden kan komme fra én, personen der selv var tilstede under den endelige test.

Jeg får en lidt stille Casper Elgaard i telefonen, der nu er vendt hjem fra den hårde test på Estorile banen i Portugal nær hovedstaden Lissabon med Mercedes.


(Foto: Team Essex)

Optagelsen i denne klasse handler ikke blot om penge, men i alle leder og kanter også for Mercedes om at finde de allerbedste kørere fra hele verden, og som en slags optagelse til Flyvevåbnet er dette nåleøje ikke meget større. Over 100 ansøgninger kommer ind til Mercedes hvert år. Alle kæmper de om at blive optaget i denne elite, hvor kun 4 specielt udvalgte kørere får chancen for at bevise deres kunnen, på den mere end 4,2 km lange bane, hvor hastighederne når helt op imod 300 km/t.

”Det har været ufatteligt berigende og det var dejligt at arbejde med denne bil, den ligger helt godt i kurverne og man kan virkelig føle hvorledes downforcen på bilen er godt trimmet til at kunne klare de høje hastigheder såvel ind i svingene som til at kunne komme helt op imod 294 km/t på langsiderne”.

Trætheden fra Casper stemme forsvinder helt da han begynder at fortælle videre:
”Folkene bag teamet er også dybt igennem professionelle. De tænker og handler hurtigt og korrekt, man glider hurtigt ind i deres tankegang og handlemåde, og dette er en af de ting der gør det langt nemmere at være racerkører, for man kan mærke man har den helt rette opbakning”.


(Foto: Team Essex)

Men hvordan oplever du forskellen på denne DTM racer og din egen DTC E-90 og hvori ligger forskellen mellem disse to biler, spørger jeg for at finde den dybere mening.

”Jamen forstå mig ret Lars, siger en rolig Casper – Der er stor forskel på de to løbs typer og især også med bilernes opsætning. Skal vi tale om forskellen på hastigheder, så ligger en DTM racer i en mellem ting mellem en DTC racer og vores tidligere Le Mans racer, men igen skal man også huske at DTM er noget helt andet end DTC, og derfor kan der ikke drages så mange paralleller imellem de to”.

Senere får jeg Team Chef John Nielsen i telefonen, og man kan høre hans begejstring for hele det store setup han og Casper har været igennem sammen med Mercedes.

”De forstår virkelig at lave test! Forskellen mellem denne test og testen til en reel formel 1, synes jeg er meget lille. – Det er simpelthen tysk, når det er bedst” slutter John i første omgang.

Man forstår lige pludselig hvor meget arbejde alt dette kræver, og hvor mange millioner euro der er indblandet i at skabe det bedste resultat, - for nu at være fræk og citere fra filmen Top-Gun: …. ”There are no points for second place”.


(Foto: Team Essex)

John gav os også et kort indblik i hvor mange test en mand som Casper Elgaard blev udsat for. En ting er at blive testet på banen med hans speed, og hans kører egenskaber, noget andet er de mange andre test han måtte igennem for at de kunne lave en samlet vurdering af personen Casper Elgaard. Alt lige fra reel fitness rapport, almindelig kommunikation også under selve kørslen, roligheden i hans stemme, hans generelle optræden under hele forløbet, og ikke på noget tidspunkt at vise svaghed eller tegn på samme.

Under selve testen med Mercedes, nåede hastigheden næsten op på de 300 km/t. Casper tilbage lagde en hel DTC sæson, altså sammenlagt 1100 km, og der måtte mere end 4 sæt dæk til at tilvejebringe disse mål, for at den endelige vurdering og analyse rapport kunne skrives af Mercedes’ egne topfolk: fitness instruktører, psykologer, dæk, motor og bil eksperter, der har beskæftiget sig med dette igennem mere end 20 år.

Selve DTM startede tilbage i 1984, så erfaringen ligger på rygraden, og deres evne til at spotte den helt rette kører kan derfor heller ikke på nogen måde betvivles.


(Foto: Team Essex)

Vi kan så sidde her tilbage og håbe, at vores Casper Elgaard er nået igennem det lille smalle nåleøje og dermed bevist sin rette vinder mentalitet, uanset hvilken bil han bestiger. Nok er Danmark et lille land, men én ting vi også er gode til at producere herhjemme, er racer kørere i topklasse, som til hver en tid kan tage udfordringen op med en masse store løb og ligge i skarp konkurrence med udlandets hårde talenter.

Lars Christian Hostrup-Schultz / Nina P. Jørgensen
TeamEssex.dk


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Estoril

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk