Clio Cup - DK   10/11/06

Clio-sponsorer fik fart på
Clio Cup- vellykket sponsorarrangement på Padborg Park
Det var den omvendte verden for en enkelt dag, da Kasper Jensen og Mik Kerchlango denne uge gæstede Padborg Park. For en gangs skyld var det Clio Cup-mesteren og hans teamkammerat i 2006, der stod på sidelinien.

I stedet var det nu de to Fleggaard Renault Clio Cup-køreres sponsorer, der kunne iføre sig køredragt og styrthjelm.


(Foto: Mik Kerchlango)

De i alt 16 gæster blev om formiddagen introduceret til ideallinier, bremseteknik og andre fif, der for ikke-racerkørere kan skære et par minutter af en omgang.

Herefter blev de unge køreres faste støtter sendt på banen for at få en smagsprøve på livet i overhalingsbanen. Det fik de over to gange 10 omgange på banen i det sønderjyske i eventfirmaet Fleggaard Racing4Alls potente BMW 325i-biler.

"Det var en rigtig vellykket dag. Der skete noget hele dagen, og kun en enkelt kørte af banen - og det var ikke mig", siger Mik Kerchlango, der kunne ånde lettet op efter succesen.

"Jeg var på ferie i ugen op til arrangementet, og da fik jeg at vide, at det sneede herhjemme. Jeg fik lige lidt sved på panden over den melding, men det var rigtig godt vejr, og det er helt sikkert et arrangement, vi vil gentage til foråret", siger Kerchlango videre.

Om eftermiddagen var det tid til at overlade rattet til de lidt mere kyndige chauffører. Da bød racerkørerne på high speed-ture i Clio Cup-racere, BMW M3 og Chrysler Viper.

For at aflaste Kasper og Mik træder Henrik Lundgaard til og viser gæsterne, hvordan en BMW M3 skal tumles på Padborgs motorsportsanlæg.

Ud over sponsorerne var også fire øvrige gæster med til arrangementet. De havde alle budt over andre racer-interesserede i auktioner på MaCCa.dk.

Den Blå Avis Fleggaard Racing


Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Mik Rupert Kerchlango
  • Padborg Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk