Le Mans   09/11/06

Team Essex dropper Le Mans
Le MansTeamchef John Nielsen og den økonomiske bagmand Peter Halvorsen skruer ned for Le Mans-ambitionerne og siger til Den Blå Avis, at 24-timers-løbet ikke er et tema i 2007.

"Løbet bliver en duel mellem Audi og Peugeot med alle andre team som tilskuere, så hvorfor bruge penge på det," lyder det fra Essex-lejren, der trods samme hårde odds har haft mod på at stille op tidligere.

Der var forlydender om, at Essex i stedet ville sætte ind i GT-klassen, hvor Lars Erik Nielsen i 2006 viste, det godt kan lade sig gøre for danske privatkørere at vinde. Kun sort uheld og en kommuniaktionsbrist med bane-marshalls efter et uheld frarøvede Lars Erik ”Hjulspind” sejren.

Med kommentaren til Den Blå Avis ser Essex imidlertid ud til at kaste de internationale ambitioner over DTM, hvor målet er at få Casper Elgaard ind hos Mercedes. Audi er droppet, fordi Essex ikke mener, det er til Elgaards fordel at blive vurderet mod Tom Kristensen i en ældre bil.

"Mercedes har en anden politik omkring fordeling af bilerne, og det tiltaler os meget," siger John Nielsen til Den Blå Avis. <Å> Nielsens kommentar peger i retning af, at Casper Elgaard hos Mercedes har mulighed for at købe en ét år gammel bil. Det var i en sådan, Jean Alesi i den netop afsluttede sæson formåede at blive bedste 2005-kører.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • John Elgaard Nielsen
  • Team Essex

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde