Vios Cup   06/11/06

Dansker vandt thailandsk mesterskab
Jack Lemvard fra Danmark, sikrede sig i går det thailandske mesterskab i Toyota Vios klassen, på trods af at det er første år at han kører standardvogns klassen.

Jack har haft en imponerende sæson i år, hvor han har vundet både det thailanske mesterskab i go kart, og nu også i standardvognsklassen - Toyota Vios.

Jack kørte et fornuftigt, men alligevel aggressivt løb, hvor han hele løbet igennem pressede køreren Chariya, der lå på første pladsen, og det lykkes også Jack at komme forbi Chariya og fører løbet et par omgange, men på sidste omgang tog Chariya den ind over græsset, og lige ind siden på Jack, det var ligefør at Jack ikke havde kunne fuldføre løbet.


Jack Lemvard på vej mod det thailandske mesterskab i Toyota Vios klassen.
(Foto: Italkart (Thailand) Co., Ltd.)

Jack var efter løbet rasende på Chariya, men faldt dog hurtigt ned på jorden igen, da han jo havde vundet selve mesterskabet.

Den anden danske kører i serien, Thomas Raldorf, havde ikke heldet med sig idag. Thomas havde op til løbet kørt tider som ville have placeret ham på en første plads i tidstagningen, men havde hele weekenden store problemer med understyring på bilen.

Lige før tidtagningen fik Thomas rettet fejlen, og kørte sig ind på en 3. plads. Thomas vejer dog ca. 30-40 kg. mere end de fleste andre i feltet, og det kneb med at komme afsted i starten, med det resultat at han røg ned på en fjerde plads.

Thomas kæmpede en brav kamp, og det var tydeligt at se at han var hurtigere, men bare kke kunne finde en vej forbi komkurrenterne. På 10. omgang mistede Thomas meget vejgreb, og vognen begyndte at hoppe vildt igenem svingene, og en omgang senere var der slet ikke nogen dæmpning i forenden på vognen.
Thomas havde nu en bil der slet ikke ville lade sig håndtere, og den woblede igennem alle sving, og de sidste omgange, gik nu mere ud på at forsøge at holde sin fjerde plads, og presse bilen til det ydereste uden af ryge af banen.


Thomas Raldorf sluttede på 4. pladsen i løbet på Bira, og på 6. pladsen i mesterskabet.
(Foto: Italkart (Thailand) Co., Ltd.)

Thomas holdt sin plads i mål og sluttede på en fjerde plads, men i den samlede stilling røg han dog ned på en 6 plads, 3 point fra en 3 plads, 3 point fra en fjerde plads og 1 point fra en 5 plads.... så det var en meget skuffet kører der forlod banen.

Næste udfordring bliver i januar, hvor der skal køres et 4 timers endurance løb i Toyota Vios'erne med 3 kørere i hver bil.

Italkart (Thailand) Co., Ltd.


Læs mere om:
  • Jack Lemvard
  • Thomas Raldorf

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk