Clio Cup - DK   17/10/06

Per Poulsen igen nr. 2 i mesterskabet
Clio CupDet var en ærgerlig Per Poulsen der søndag sluttede sæsonen af på Jyllandsringen. Det blev igen til den utaknemmelige andenplads sammenlagt.

Per Poulsen var selvfølgelig glad over at det igen blev til en sammenlagt andenplads i Renault Clio Cuppen. For tredje år i træk blev det en sammenlagt andenplads. Eneste konkurrent til titlen, Kasper Jensen, formåede at få samlet 8 points mere end Per Poulsen. De to var dog også de eneste der var vindere i alle de heats der er kørt i år, så vinder af klassen skulle være en af de to.


Per Poulsen
(Foto: Motorsporten.dk)

Weekenden startede for så vidt godt for Per Poulsen. I træningen blev han nr. 3. I den vigtige kvalifikation kørte han sig ind på andenpladsen, og var dermed i forreste startrække sammen med Kasper Jensen. Første heat blev afviklet søndag formiddag og her øjnede Per Poulsen en chance for at vinde heatet, da han så Kasper Jensen lave en lille fejl, hvor han kunne være kommet forbi. Desværre var afstanden mellem de to for stor til at det kunne lade sig gøre. Samtidigt havde Per Poulsen lidt problemer med at bagenden på bilen var lidt for løs under nedbremsninger. Og det koster tid. Det fik han dog rettet undervejs, men Kasper Jensen var urørlig.

I søndagens andet heat startede de konkurrenter om titlen igen ved siden ad hinanden. Og her var Per Poulsen skarp. Allerede på første omgang overhalede han Kasper Jensen, og kunne senere sikre sig sejren. Men desværre var det ikke nok. I den samlede stilling manglede der 8 points og dermed gik mesterskabet til Kasper Jensen.


Per Poulsen fik sejren i andet heat
(Foto: Motorsporten.dk)

Per Poulsen:
”Allerede nu har mange været henne og lykønske ”Den evige toer”. Men det var fuldfortjent at det blev Kasper der vandt titlen. De gange hvor han ikke har vundet heats har han været bedre end jeg har til at hente points, og det er det har kostet mesterskabet for mit vedkommende. Jeg vil gerne lykønske Kasper med titlen, og så pøj pøj med fremtiden. Han har vist at han et meget stort potentiale til at begå sig i motorsport, og så har han alderen til at komme videre. Der er mange gode år i ham endnu. Og så vil jeg gerne takke alle der stået bag mig i denne sæson. Sponsorer, mekanikere, hjælpere, alle der har medvirket til at jeg kunne være med helt fremme i hele sæsonen. En stor tak til dem.”

Per Poulsen går nu i tænkeboks for at finde ud af hvad der skal ske i næste sæson. Der er flere muligheder, men der også flere ting der skal falde på plads for at ønskerne kan blive opfyldt. Per Poulsen lover dog at han vil være til stede på de danske racerbaner i næste sæson på en eller anden måde.

Dons


Læs mere om:
  • Per Poulsen
  • Team AutoMester
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde