Advan Cup   17/10/06

Casper kæmpede for de værdifulde point
Casper Lind Poulsen sluttede sæsonen af med en intens jagt på Kim Lund, men desværre rakte anstrengelserne ikke til den samlede sejr i Advan Cup’en.

Casper Lind Poulsen startede ellers weekenden rigtigt godt med at være 4. hurtigst i den fri træning, med tiden 1:20,277. Den værste konkurrent Kim Lund Johansen var i samme træning 10. hurtigst med tiden 1:20,566, dermed var der optimisme hos Casper, og han havde stadig troen på at det kunne lade sig gøre at lave et godt resultat.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kvalifikationen som blev kørt lørdag eftermiddag viste dog at Casper havde kørt til grænsen under den fri træning, og han kørte stort set samme tid under kvalifikationen 1:20,300.
Desværre kørte Kim Lund her 1:19,906, og det gjorde udgangspunktet for det første løb, som skulle køres senere lørdag, vanskeligt.

Første løb blev en intens fight for Casper, og han kæmpede sig op igennem feltet og endte på 4. pladsen.
Desværre endte Kim Lund foran Casper, og han øgede dermed føringen før søndags løbet, der skulle afgøre mesterskabet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Andet løb, der som nævnt blev kørt søndag, var en hård fight for Casper, både med Tim Søndergaard og John Gammelgård Jensen. Desværre laver Casper Lind Poulsen en overhaling i gul flagzone, og han bliver idømt en "Stop&Go" straf for det, og hermed var mesterskabet placeret hos Kim Lund.
Casper kom i mål på 11. pladsen, og dermed fik han ikke nogen point i det heat.

I den samlede stilling flyttede det ikke noget. Casper Lind Poulsen blev nummer 2 i Advan Cup’en med 277 point, og Kim Lund vandt mesterskabet med 304 point.
"Det var alt ialt en rigtigt god sæson" - slutter Casper Lind Poulsen.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Casper Lind Poulsen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk