DTM   15/10/06

Kristensen kæmpede sig til podiet
DTMTom Kristensen hentede søndag sin anden tredjeplads på Le Mans i år, denne gang i DTM-mesterskabet. Men modsat 24-timers-løbet i juni havde Kristensen denne gang nemmere ved at sluge skuffelsen, for her sad han ikke i den hurtigste bil.

”Vi kunne ikke følge med i dag, det var vist tydeligt for enhver,” sagde Tom K med henvisning til konkurrenterne fra Mercedes.

”Jeg har lige set det officielle løbsresultat, og her er jeg hurtigste Audi-kører, men alligevel over et sekund fra de hurtigste Mercedes’er. På den baggrund kan jeg kun være tilfreds med alligevel at ende på podiet. Jeg gav alt, hvad der var i mig og bilen, for jeg vidste, at alt under en andenplads endegyldigt ville sikre Bernd Schneider titlen. Nu kører Bernd sig flot op og ville have sikret sig titlen under alle omstændigheder, så til lykke til ham og Mercedes. Jeg kan ikke sige andet, end det er værdige mestre, der sikrer sig titlerne med et løb tilbage i kalenderen. Tilbage er kun at forsøge at generobre andenpladsen i den samlede stilling. Jeg er sikker på tredjepladsen, men jeg vil gerne nå min målsætning og slutte bedre end sidste år, hvor det også blev til en tredjeplads.”

Tom Kristensen blev i mesterskabet overhalet af den unge canadier Bruno Spengler, der førte fra start til mål, dog godt skygget af den tidligere dobbelte F1-verdensmester Mika Hakkinen. Hakkinen fik fra startposition tre en bedre start end Kristensen, der fra andenpladsen også måtte se sig overhalet af Jamie Green fra fjerdepladsen. Senere i løbet formåede danskeren i den berømte Dunlop-chikane at udbremse Green, og løbet ud formåede han at holde afstanden til resten af feltet.

Finaleløbet køres om to uger på Hockenheim.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 15/10/06 - Bugatti - DTM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk