FR 2000 EU   20/09/06

Kasper hurtig på Donington Park
Formel Renault 2000 Europa SerieMed en tredje- og en syvendeplads, trods en uheldig startplacering, hentede Kasper Andersen vigtige point i den tredjesidste afdeling af europamesterskab for Formel Renault 2,0 på Donington Park i England.

Mere end 90.000 tilskuere gik igennem tælleapparaterne i løbet af weekenden for at opleve det imponerende racershow fra Renault Sport World Series. Der udover Formel Renault 2,0 bl.a. omfatter Formel Renault 3,5, Renault Mègane Trophy og opvisning med Renault Formel 1.


(Foto: KA Racing / Søren Andersen)

De mange tilskuere kunne bl.a. nyde en meget hurtig og velkørende Kasper Andersen, der i første heat satte dagens hurtigste omgangstid. Desværre for Kasper Andersen var han decideret uheldig i selve tidtagningen, hvor et uheld på banen betød, at han måtte afbryde forsøget på at forbedre sin tid, Netop som han havde skiftet til nye og hurtigere dæk.

- Det var brandærgerligt, at der kom gult flag på banen, for jeg havde hele dagen haft den hurtigste tid til træningen. Nu måtte jeg nøjes med min tid på de brugte dæk og kom derfor til at starte som otter både lørdag og søndag. Det gjorde det mere end svært at hente point, siger Kasper Andersen.

Kaspers teamkammerat Chris van der Drift vandt andet heat på Donington og har nu lagt sig i spidsen for europamesterskabet. Selv om intet er afgjort endnu, så det ser unægtelig svært ud for Kasper Andersen, hvis han skal nå helt til tops ved Europamesterskabet i år.


(Foto: KA Racing / Søren Andersen)

- Der er stadig 60 point at køre om i de sidste to afdelinger på Le Mans og i Barcelona, og dem går jeg selvfølgelig efter. Problemet er, at jeg ikke længere selv kan afgøre, om jeg skal blive mester i år. Jeg skal håbe på lidt hjælp fra de andre, siger Kasper Andersen.

KA Racing


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • Donington Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk