Special Saloon Car Gruppe 2   14/09/06

Svar til Jens Ole Mathiesen
-fra Jørgen Hansen
Da jeg erfarer at jeg er blevet indblandet i JM Racings offentlige angreb på dommerne, bliver jeg nødsaget til, desværre, at komme med nogle kommentarer, især da det Jens Ole Mathiesen udtaler som øjenvidne til mit og Klaus Ellmies’ sammenstød ikke er sandt.

Da jeg kan se at jeg efter nogle omgange er hurtigere end Klaus Ellmies, især i nedbremsningen i hårnålen helt ude bag ved, udbremser jeg Klaus helt rent, INGEN KONTAKT overhovedet.
Desværre kikser jeg et gearskifte og han går på venstre side af mig hen imod hoppet/knækket ud på den gamle bane, stadig side om side gennem opløbssvinget hvor jeg så har ydersiden og alt snavset, så Klaus er forbi igen. Helt fair, godt race.
Næste gang samme sted, inviterer Klaus mig igen, og jeg går på siden af ham i indbremsningen. Enten ser han mig ikke eller værger instinktivt for sig, for han smækker døren i, men for sent.
Jeg bremser selvfølgelig alt hvad jeg kan og drejer så skarpt som det er muligt, men kontakt er umulig, hvorefter han taber bagenden. At jeg påkører ham flere gange er ikke korrekt. Jeg beklager dybt det skete, fik min straf - en strafbane, og ikke en "stop and go" sandsynligvis fordi flagdommeren har vurderet at jeg ikke havde hele skylden. Jeg tror at Klaus, hvis han havde muligheden for at gøre det om, ville have givet mig plads da jeg var 3/4 på siden af ham i indbremsningen, men der er jo ikke mange mikrosekunder at beslutte sig i. Og med hensyn til dommernes reaktionstid er det jo et spørgsmål om få sekunder.


Jørgen Hansen tager bladet fra munden.
(Foto: Motorsporten.dk)

Vedrørende Jens Ole Mathiesens påstand om jurymedlemmernes sammensværgelser, forårsaget af deres lykønskninger til mig om at jeg stadig har en chance i mesterskabet, må jeg melde hus forbi. Det er bestemt ikke noget jeg har kendskab til.

Så klager Jens Ole Mathiesen over en "stop and go" fordi bilen bevægede sig under starterens kommando, nøjagtig det samme var jeg udsat for til åbningsløbet og er blevet meget klogere af den hændelse.

Jørgen Hansen, SSC #228


Læs mere om:
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde