Danish Endurance Championship   08/09/06

JH Motorsport: ”Nu skal det være”
DEC - Danish Endurance ChampionshipNår 4. og sidste afdeling af Danish Endurance Championship (DEC) på lørdag afvikles på Padborg Park, er kørerne fra JH Motorsport opsatte på at få vasket pletten - det pauvre resultat - fra 3. afdeling af kørerdragterne. Teamets 3 kørere vil køre sin chance, så det lykkes at komme på podiet i den samlede stilling.

Efter en 3. afdeling af DEC, hvor JH Motorsports indsats blev skæmmet af et par mekaniske problemer, er teamets 3 kørere opsatte på at vise, at det også kan lave et topresultat på Padborg Park. Når det er sagt, så understreger teamejer Jens Hansen dog, at en plads på podiet i det samlede mesterskab har første prioritet. Derfor kan Jens Hansen ikke udelukke, at teamet undervejs i løbet vil køre taktisk, hvis det bliver nødvendigt for at sikre en top-3 placering i mesterskabet.


(Foto: Mølgaards Sportsfoto)

I den samlede stilling i klasse 1 er stillingen meget tæt, kun 7 point adskiller kørerne på 2. pladsen og 6. pladsen, så kampen bliver tæt mellem de enkelte teams. Kørerne fra JH Motorsport er pt. placeret på en delt 5. plads, med 6 point op til 2. pladsen, og blot 4 point op til 3. pladsen. Selvom kampen bliver hård, mener Jens Hansen, at det er realistisk, når teamet går efter en top-3 placering i mesterskabet.

Tidsplanen for lørdagens arrangement er:
Kl. 1300 – 1355: tidtagning
Kl. 1700 – 2100: løb – 4. afdeling af DEC

JH Motorsport


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 09/09/06 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk