Ferrari Challenge (DK)   05/09/06

Ital Motors rapport fra Ferraridays
- på Nürburgring
Ferrari teamet, Ital Motors, deltog i weekenden i Ferraridays på Nürburgring, hvor der blev kørt ræs for alle pengene på sprintversionen af den klassiske Formel 1 bane.

Richard Bonnichsen deltog i sin Ferrari 430 Challenge (#98) i den internationale serie med en 13. plads som bedste resultat i søndagens løb, der blev kørt på en våd bane. Et rigtig godt resultat set i lyset af, at han startede helt nede fra 29. startposition.


(Foto: tlphoto.dk)

For teamets 2 andre kørere, Allan Jørgensen og Morten Remar, der deltager i Scandinavian Ferrari Challenge serien i en Ferrari 360 Challenge (#31/32), blev det til henholdsvis en 3. plads og 1. plads. Desværre blev sejren ændret til en 7. plads da Morten Remar fik en tidsstraf på 30 sek. for overhaling i gul flagzone, så han måtte aflevere pokalen tilbage.


(Foto: tlphoto.dk)

Trods straffen var teamet dog godt tilfredse med weekenden. Richard Bonnichsen fik bevist han godt kan være med helt fremme i det skrappe internationale felt og duoen Jørgensen/Remar fik hentet 4 mesterskabs-point ind på den førende i 360-klassen, Flemming Jensen.

Næste løb bliver på den svenske bane Mantorp Park den 30. september - 1. oktober.

Ital Motors
Morten Remar


Læs mere om:
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk