Danish Touringcar Challenge   29/08/06

Sallys første DTC Grand Prix
Med sine mange års erfaring inden for dansk motorsport, har Jesper Sally Pedersen deltaget i mange Grand Prix'er, men det bliver første gang han skal deltage i et Grand Prix mens han kører i DTC serien.

Udover at bilerne er meget forskellige fra tidligere, så er der yderligere en ting der bliver anderledes for Sally ved dette års Grand Prix Danmark, der køres på Jyllands-Ringen den kommende weekend, det er det faktum at DTC klassen kører dobbelt løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

For Sally og de øvrige kørere i DTC serien betyder det, at de udover den fri træning fredag eftermiddag, skal køre en 'hel DTC weekend' både lørdag og søndag.
De skal således køre træning, kvalifikation, pre finale samt finale både lørdag og søndag.

Dobbelt programmet stiller store krav til mekaniken i DTC racerne, så der har op til Grand Prix'et været arbejdet intenst på serviceringen af Sally's Renault Megane II DTC racer, så den nu er klar til weekendens mange udfordringer.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Der er de sidste par løb kommet mere og mere skud i raceren, så jeg håber på et godt resultat i privat cuppen. De har lovet regnvejr, noget der passer både Renault'en og mig fint, så tegner det jo meget godt" - udtaler Jesper sally Pedersen - "men det er et voldsomt program, så vi må håbe at vi kan undgå skader, så vi kan deltage i samtlige fire løb."

DTC tidsplan ved Grand Prix Danmark:

Fredag den 1. september:
15:50 - Fri træning

Lørdag den 2. september:
10:00 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:30 - Pre finale
16:15 - Finale

Søndag den 3. september:
11:05 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:00 - Gridshow
15:25 - Pre finale
16:15 - Finale


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde