Danish Touringcar Challenge   28/08/06

ARTS klar igen
- efter kæmpe indsats fra teamets side
Autoforum Racing Team Silkeborg er klar til årets motorsports brag - Grand Prix Danmark - på Jyllands Ringen, hvor deltagerne i Danish Touringcar Championship skal køre dobbelt løb.

Siden løbet på Ring Djursland, hvor det gik temmelig hårdt ud over begge teamets Peugeot 307 EPO racere, har teamets mekanikere ydet en kæmpe indsats for at få bilerne klar igen.
Udover den almindelige servicering der altid er mellem løbene, så skulle begge biler rettes op og males igen, så der har hersket stor travlhed på racerværkstedet.


Jason Watt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Bilerne er nu helt klar igen, og der har endda været en mulighed for Jason Watt til at køre en enkelt testdag på Jyllands-Ringen, som dog sluttede lidt brat, da motoren i hans racer gik i stykker.
"Efter det kæmpe arbejde som teamet har ydet, var det held i uheld at vi også fik tid til en testdag til Jason, han var indtil motoren døde blandt de hurtigste på banen, og det var heldigt at motoren valgte at give op på en testdag, frem for til selve Grand Prix'et" - udtaler sportsdirektør Lars Vendelbo.

ARTS teamet får nu en helt ny motor fra Peugeot Sport Engineering, hvilket sikre at Jason har en motor til Grand Prix'et med de aller nyeste opdateringer.


David Falch.
(Foto: Motorsporten.dk)

Om målsætningen for Grand Prix Danmark udtaler Lars Vendelbo:
"Vi satser på at Jason Watt kan køre sig ind i top 10 i det samlede DTC felt, samt at David Falch slutter i top 3 i Privat Cuppen."

Grand Prix Danmark tidsplan:

Fredag den 1. september: 15:50 - Fri træning

Lørdag den 2. september:
10:00 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:30 - Pre finale
16:15 - Finale

Søndag den 3. september:
11:05 - Træning
12:00 - Kvalifikation - Shoot out
15:00 - Gridshow
15:25 - Pre finale
16:15 - Finale


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • David Falch
  • Jason Watt
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 03/09/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde