Le Mans   14/06/06

Preview til Le Mans 2006 - GT1
Le MansJeg fortsætter her min række af preview til årets Le Mans, og vi rykker nu op i GT1 klassen, klassen for de fuldvoksne GT biler, med rigtigt mange kræfter og hertil den gode lyd.

Der er 12 biler til start i klassen fordelt på følgende bil typer. Aston Martin DBR9, Ferrari 550 Maranello, Lamborghini Murcielago R-GT, Corvette C6.R, Saleen S7R, Corvette C5-R.

Teamne er Aston Martin Racing, Larbre Competition, JLOC Isao Noritake, Russian Age Racing, Corvette Racing, ACEMCO Motorsports, Convers Team MenX, AMR BMS Scuderia Italia og Luc Alphand Aventures.

Der er ikke nogen tvivl efter testdagen om at Aston Martin fabriks teamet var hurtigts. Teamet har specielt til Le Mans udskiftet deres Pirelli dæk med de hurtigere Michelin, dermed er de to rivaler fra Aston Martin og Corvette på samme type dæk, så der er lagt op til en herre dyst af dem som er forbudt for mindre børn.

Under testdagen kørte Aston Martin med nummer 007 hurtigst GT1 tid, og det var 3:51.408. Sidste års pole position var 3:48.576. I øvrigt er det 007 Aston Martin'en der ejes af danske Jac Nellemann.

Herefter kom den anden Aston Martin nummer 009 samt de to Corvetter. Den langsomste Corvette kørte 3:53.174 under testdagen, men lad dig nu ikke skræmme. Jan Magnussen fortalte ved pressemødet i Tivoli, at Corvette inden testdagen havde besluttet ikke at køre under 3:52, så der er helt sikker mere tilbage i de gule biler, men hvor meget skjuler Aston Martin?

Testdagens største positive overraskelse var nok Luc Alphand Aventures med deres Corvette C5-R og tiden 3:54.113. BMS Scuderia Italia og deres Ferrari 550 Maranello der kørte 3:54.507 under testdagen.

Herefter gik det ned ad bakke, dog har jeg lyst til at nævne ACEMCO Motorsports og deres Saleen S7R og det Japanske JLOC Isao Noritake og deres Lamborghini Murcielago R-GT.
ACEMCO kørte 3:56.695 og JLOC kørte 3:59.108. Ingen af de to vil blande sig i toppen af feltet. Saleen S7R bør være en noget for gammel racer, selvom ORECA vandt GT1 klassen i en tilsvarende bil på Spa Francorchamps i maj i år, og Lamborghini Murcielago R-GT virker bare ikke som at den bil er helt færdig som racerbil, men kigger vi på skønhed, så er den altså i forreste række.

Der er 3 Ferrari 550 Maranello i feltet, indsat af Larbre Competition, Russian Age Racing og Convers Team MenX, det var Convers Team MenX der var hurtigst af de 3, med tiden 3:55.316 på testdagen. Desværre har jeg ikke tiltro til at de efterhånden bedagede biler kan stå distancen, og derfor er de ude af den hårde top fight.

Så med Ferrari 550 Maranello og Lamborghini Murcielago R-GT ude af top fighten så har jeg Aston Martin DBR9 og Corvette C6.R som top contender med Corvette C5-R og Saleen S7R som dark horses.

Mit håb er selvfølgeligt at se den gule Corvette med nummer 64 på døren rulle over stregen som vinder af GT1, for så har han Jan Magnussen '3-på-stribe', og det er tilmed ikke urealistisk. Jan har igen et godt hold bag sig og han er kniv skarp og han virkede meget oplagt på pressemødet i Tivoli.

Det bliver dog ikke en Walk over sejr for Corvette. Der skal arbejdes hårdt hele vejen, men velvidne om at Corvette er ekstremt teknisk stabil så har Aston Martin noget at leve op til for det er lige præcis på det område hvor jeg måske kunne have mine tvivl om Aston Martin kan stå distancen?

Så vi ender med at Corvette igen er favorit til overall sejren, selvom Aston Martin var hurtigst på testdagen.

Vejgaard


Læs mere om:
  • 18/06/06 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk