Le Mans   02/06/06

Ny makker på Le Mans
Le MansGavin Pickering kører med Jens Møller og Nicolas Kiesa
Det bliver en kører med betydelig Le Mans-erfaring, som bliver tredjemanden ved siden af Jens Møller og Nicolas Kiesa i dette års Le Mans. Navnet er Gavin Pickering, og årets udgave af løbet bliver faktisk hans femte start på banen ved La Sarthe.

Første gang, briten kørte på Le Mans, var i 2002, hvor han delte en Saleen S7R i GTS-klassen sammen med Pedro Chaves og Miguel Ramos og blev nummer 23 generelt. Året efter fik han sin første start i en prototype, da sammen med Yojiro Terada og Olivier Porta kørte en af de lokale WR-Peugeoter frem til en 29. plads efter et problemfyldt døgn.

Også i 2004 og 2005 deltog Gavin Pickering i den næsthurtigste prototypeklasse. I 2004 kørte han en Courage C65 for Epsilon Sport, men udgik, hvilket også var tilfældet sidste år, da han måtte udgå med G Force Racings model.

Gavin Pickering er i det hele taget en meget alsidig kører. I 2003 kørte han løb for Lister Storm Racing i FIA GT Championship, ligesom han også har deltaget i historiske løb for bl.a. Formel Junior-racervogne.

JensMøller.com


Læs mere om:
  • 18/06/06 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk