Formel 1   27/05/06

Ballade i Monaco
- M. Schumacher under kraftig kritik
Efter kvalifikationen i fyrstendømmet Monaco, føg det rundt i luften med alle mulige beskyldninger, især mod M. Schumacher.

Da M. Schumacher kørte sin sidste omgang i kvalifikationen, skred hans bil en smule i indgangen til det næstsidste sving, så han blev nødt til at korrigere og bremse helt ned for ikke at køre i barrieren. Derved kom han til at holde i vejen for de næste som også var på vej rundt i et sidste forsøg på at sætte en hurtig tid.

Balladen er nu i gang i Monaco. Mange beskylder M. Schumacher for at lave sin "parkering" for ikke at miste den poleposition som han nogle minutter forinden havde opnået. Flavio Briatore var helt oppe at køre, men bevarede dog roen så meget at, inden han selv tændte af, dog fik Alonso - som var en af de kørere M. Schumachers parkering gik ud over - til ikke at omtale episoden i det efterfølgende pressemøde. M. Webber som kom inden på tredjehurtigste tid, var ikke offer for episoden og maner til ro indtil banens officielle stewards har undersøgt episoden til grunds. Faktisk siger Webber også at der måske kun er 2 eller 3 personer som i virkeligheden kender den egentlige grund.

I stedet siger Webber at man ikke skal dømme og pege fingre af en kører - hvad enten han hedder Schumacher eller noget andet - inden der vitterligt er fundet beviser for at vedkommende har begået noget ulovligt. Rygter i Monaco taler om at man vil ekskludere M. Schumacher fra kørernes forening - GPDA. Flavio Briatore var mere end almindelig utilfreds M. Schumacher. Men Renault har som team ikke indgivet nogen protest. Afgørelsen ligger hos stewards som har adgang til videooptagelser og vel også på forlangende til telemetridata.

Stewards har også undersøgt Fisichellas kørsel i kvalifikationen. Årsagen er den at han angiveligt skulle have generet D. Coulthard - også under kvalifikationen. D. Coulthard sagde efter kvalifikationen at han havde haft frit løb under hele kvalifikationen undtagen i de sidste 20 minutter hvor han under sin sidste flyvende omgang blev forsinket af Fisichella. Altså har stewards noget at se til i Monaco. Og netop i sagen Fisichella er det netop kommet frem at han er blevet frataget sine tider fra de 3 hurtigste omgange. Det betyder at han får en startplacering som nr. 10 i søndagens race - såfremt at man ikke finder M. Schumacher skyldig. Findes M. Schumacher skyldig i snyderi, kan straffen måske blive endnu hårdere end Fisichellas straf.

Dons


Læs mere om:
  • 28/05/06 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk