Danish Touringcar Challenge   24/05/06

Hård weekend for Ternvalt og teamet
Padborg Open blev en hård affære for Jesper Ternvalt og JT Motorsports mekanikere, der med en kæmpe indsat fik Citroën'en klar, så Jesper kunne bevise at nu går det fremad.

Weekenden startede på den værst tænkelige måde for Ternvalt, der kun nåede få omgange i hver af de to fri træninger før der opstod problemer med hans Citroën Xsara VTS racer, og kombineret med en afkørsel for enden af langsiden, var der masser af arbejde til mekanikerne.


(Foto: Motorsporten.dk)

Både kobling og andet gearet drillede, men med stor velvilje fra de øvrige teams, specielt Volvo teamet Sport A, samt ikke mindst en stor indsat fra Ternvalts mekanikere, så blev bilen klar til søndagens Shoot Out.
Men uden forudgående træning, og deraf følgende finpudsning af bilens setup, så var det hårde odds for Ternvalt, der her placerede sig på 27. og dermed sidste pladsen.

Gejsten havde dog ikke forladt Ternvalt, der stille og roligt kæmpede sig frem i feltet under pre-finalen, således at han kunne køre over målstregen på 15. pladsen.
Et resultat som han bestemt ikke var utilfreds med.


Jesper Ternvalt på vej mod 15. pladsen i pre-finalen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter det gode resultat i pre-finalen, var der velbegrundet optimisme og glæde i teamet, der nu skulle starte midt i feltet til finalen.
Glæden varede dog kort, for allerede i det første sving går det galt, flere biler kollidere, og et af ofrene er Ternvalt, der 'skamskudt' halter tilbage til pitten med en meget skadet Citroën.


Sammenstødet i det første sving i finalen, var så voldsomt at Jesper Ternvalt måtte opgive at fortsætte løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det var en meget ærgerlig afslutning på en weekend der startede med problemer, som blev løst og som førte til et flot resultat i pre-finalen.
Det er dog et plaster på såret, er at Jesper Ternvalt med 15. pladsen i pre-finalen fik scoret sit første point i DTC mesterskabet, samt yderligere 9 point til DTC privat cuppen, så han nu er oppe på 11 point og en samlet 13. plads.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 21/05/06 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk