Formel 1   07/05/06

Europas GP - Racerapport
Intens Ferrari - Renault fight
(Opdateret med billeder)

Med poleposition til den regerende verdensmester Fernando Alonso, og med Michael Schumacher på anden pladsen, kun 0,209 sekunder efter i kvalifikationen, var der lagt op til noget af et brag på Nürburgring i dag.

Dramaet startedede allerede inden selve løbet blev sat i gang, først var det Jacques Villeneuve der blev idømt en straf for at have blokeret for Giancarlo Fisichella, så han rykkede to pladser bagud på startgridden.
Herefter var det Williams teamet der måtte bytte motorer i begge deres racere, således at både Mark Webber og Nico Rosberg måtte rykke hver ti pladser bagud på startgridden.

Top 6 på startgridden:
1 - Fernando Alonso (Renault)
2 - Michael Schumacher (Ferrari)
3 - Felipe Massa (Ferrari)
4 - Rubens Barrichello (Honda)
5 - Kimi Raikkonen (McLaren)
6 - Jenson Button (Honda)



Starten på Europas Grand Prix 2006.
(Foto: Ferrari)

Alle kommer godt fra start, men Liuzzi spinder på i det første sving, og og rammes af to konkurrenter, blandt andet Coulthard. Han kan dog fortsætte, men stopper senere, og safety car'en kommer på banen.
Bortset fra det kom alle godt afsted, med Alonso foran M.Schumacher og Massa, der følges af Button, Raikkonen, Trulli, Barrichello og Villeneuve.
Den store taber her i starten er Barrichello, der sætter tre placeringer over styr.



David Coulthard og Vintantonio Liuzzi i nærkontakt.
(Foto: Gepa-Pictures)

På 3. omgang vender safety car'en tilbage til pitten.
Coulthard stopper ude på anden sektor - sandsynligvis på grund af følgerne efter sammenstødet med Liuzzi i det første sving.

M.Schumacher sætter på 4. omgang hurtigste omgangstid, 1:33,903 - han er 0,6 sekund efter Alonso der stadig fører løbet.
Alonso svarer igen på 5. omgang med tiden 1:33,493, ny hurtigste omgangstid.

Ny hurtigste omgangstid til Alonso på 7. omgang - 1:33,210.

Michael Schumacher sætter ny hurtigste omgangstid - 1:33,066.


(Foto: Renault)

De to Williams kørerere Mark Webber og Nico Rosberg, der efter motorskiftene måtte starte på henholdsvis 20. og 22. pladserne, er nu oppe på 12. og 16. pladserne.

Top 6 efter 10 af 60 omgange:
1 - Alonso
2 - M.Schumacher
3 - Massa
4 - Raikkonen
5 - Button
6 - Trulli.
De første fire biler er inden for 10 sekunder af hinanden i øjeblikket.

Mark webber kører af banen ude på anden sektor på 13. omgang, forsøger at komme tilage på banen, men opgiver og kører i sikkerhed, og stiger ud af Williams raceren.

1,2 sekund skiller Alonso og M.Schumacher på de to første pladser, da der er kørt 15 omgange.

16. omgange giver igen ny hurtigste omgangstid til M.Schumacher - 1:32,794 - afstand til Alonso er nu kun 0,6 sekund.

Alonso i pit på 17. omgang - 7,6 sek.
Massa i pit - 8,6 sek.

18. omgang - M.Schumacher i pit - 7,9 sek.
Han kommer ud lige bag Alonso, men foran Massa.
Pt. fører Raikkonen løbet foran Button.


(Foto: Ferrari)

Top 6 efter 20 af 60 omgange:
1 - Raikkonen
2 - Button
3 - Alonso
4 - M.Schumacher
5 - Massa
6 - Trulli

Alonso og M.Schumacher 'hænger' bag Button, og Raikkonen øger forspringet.

Button i pit på 22. omgang - 8,3 sek.
Han kommer ud lige bag R.Schumacher på 12. pladsen.

Raikkonen er nu 12, 6 sekund foran Alonso, der er 0,6 sekund foran M.Schumacher.

Raikkonen i pit med 13,6 sekunders forspring - 7,6 sekund holder han stille, og han kommer ud lige bag Massa på 4. pladsen.

Alonso øger forspringet til M.Schumacher til 2,1 sekund på 24. omgang.

På omgang 25 kører Trulli i pit fra 5. pladsen - 6,4 sek. - han kom ud på 12. pladsen.

Fisichella i pit på 26. omgang fra en 6. plads - 8 sekunder rent - han kommer ud på 7. pladsen, lige foran Button.
M.Schumacher haler lidt ind på Alonso, nu er der kun 1,9 sekund mellem dem.

Rosberg er nu oppe på 8. pladsen, han startede på sidste pladsen, men har heller ikke været i pit endnu.

Button udgår på 28. omgang med en meget rygende Honda racer.
20 sekunder senere er det Red Bull køreren Christian Klien der kører ind til siden, også i hans racer har mekaniken givet op.

Top 6 efter 30 af 60 omgange:
1 - Alonso
2 - M.Schumacher
3 - Massa
4 - Raikkonen
5 - Barrichello
6 - R.Schumacher

31. omgang bliver sidste omgang til løbsdebutanten Montagny fra Super Aguri teamet, igen er det motoren der giver op, og der står flammer ud af bagenden på raceren.


Montagnys debut for Super Aguri teamet blev kort.
(Foto: Super Aguri)

Afstanden mellem Alonso og M.Schumacher er nu nede på 0,6 sekund, Massa på 3. pladsen er yderligere 4,4 sekund bagefter.

Efter 33 omgange kører Rosberg ind til sit sandsynligvis eneste pitstop, han kommer ud på 10. pladsen.


Nico Rosberg
(Foto: Bridgestone)

Ud af de 16 kørere der er tilbage i løbet på nuværende tidspunkt, er tre kørere blevet taget med en omgang, det er Monteiro, Albers og Sato.

M.Schumacher køre på 36. omgang hurtigste omgangstid indtil nu - 1:32,523, det er gør han sekunder efter at Alonso satte tiden 1:32,532, de to slækker ikke på tempoet, der er nu 1,2 sek. mellem dem.

Alonso i pit på 38 omgang - 8,8 sekund.
M.Schumacher ny hurtigste tid - 1:32,420.
Alonso ud på 4. pladsen.

M.Schumacher satte igen på 39. omgang hurtigste tid - 1:32,099.


Michael Schumacher satte en serie hurtige omgange.
(Foto: Ferrari)

Top 6 efter 40 af 60 omgange
1 - M.Schumacher
2 - Massa
3 - Raikkonen
4 - Alonso
5 - Barrichello
6 - R.Schumacher

M.Schumacher i pit på 41 omgang, han har 25,5 sekund forspring til Alonso på 4. pladsen - 6,8 sekund holder han stille, og han kommer ud foran Alonso.

M.Schumacher er på 42. omgang 5,8 sekund foran Alonso.
Raikkonen fører løbet, han er 3,7 sekund foran M.Schumacher.


Kimi Raikkonen førte kort tid løbet.
(Foto: Ferrari)

Raikkonen i pit på 43. omgang - 6,8 sekund - han kommer ud bag Massa på 4. pladsen.
Dermed har de fire førende kørere alle foretaget to pitstops.

Villeneuve og Fisichella i pit samtidig, og her kommer Fisichelle ud først!

Rosberg der startede sidst er nu oppe på 6. pladsen, efter at have startet som nummer 22 og sidst.

På 47. omgang kører Takuma Sato i pit, og kører direkte ind i pitgaragen, han er dermed kører nummer 7 der udgår fra dette års Europæriske Grand Prix på Nürburgring.

På omgang 48 sætter Rosberg personligt bedste tid, han er nu på 5. pladsen.
M.Schumacher er 8,0 sekunder foran Alonso.

Rosberg i pit på 49 omgang, han kommer ud lige foran Montoya.

Top 6 efter 50 af 60 omgange:
1 - M.Schumacher
2 - Alonso
3 - Massa
4 - Raikkonen
5 - Rosberg
6 - R.Schumacher

Montoya er i pit, han kommer ud på 9. pladsen, lige uden for pointene.

Montoya udgår på det stykke af banen der hedder Mercedes Arena - det skete efter 54 omgange.
Omgangen efter dør R.Schumachers Toyota motor på vej ud på langsiden, dermed er han jubilæumsløb nummer 150 slut!


Ralf Schumacher gennemførte ikke sit Grand Prix løb nummer 150.
(Foto: Toyota F1)

De fire forreste kørere er kun adskildt af 10,9 sekund, herefter er der over et minut ned til køreren på 5. pladsen efter omgang 55.

De sidste fire omgange haler Raikkonen ind på Massa, men han kommer ikke forbi ham, og han slutter dermed uden for podieplaceringerne.

Michael Schumacher krydser målstregen 3,7 sekunder før Fernando Alonso, 0,6 sekunder derefter kommer Felipe Massa på 3. pladsen.


Michael Schumacher vinder Europas Grand Prix 2006.
(Foto: Ferrari)

De fire forreste kørere er kun adskildt 4,8 sekund efter 60 omgange på Nürburgring.
Herefter er der et spring på over et minut ned til køreren på 5. pladsen, det er Rubens Barrichello, der kom i mål 1,5 sekund foran Giancarlo Fisichella, og 1,9 sekund foran Nico Rosberg.
15 sekunder herefter kommer Jacques Villeneuve på den sidste pointgivende placering - 8. pladsen.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 07/05/06 - Nürburgring - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde