Formel 1   09/02/06

Gerhard Berger køber halvdelen af Toro Rosso
Red Bull Racing har netop udsendt en pressemeddelelse der fortæller at Gerhard Berger har købt 50 % af Scuderia Toro Rosso.

Halvdelen af Scuderia Toro Rosso teamet er overtaget af den tidligere Formel 1 stjerne, Gerhard Berger. Eller rettere af hans private motorsportsfirma. Til gengæld er 50 % af Bergers shippingfirma overgået til Red Bull. Handlen er sket med øjeblikkelig virkning.

Gerhard Berger vil selv blive involveret i Toro Rosso teamet. Det sker i en rådgivningsrolle, som også involverer arbejde for Red Bull Racing. I pressemeddelelsen fortælles det også at det er lidt af en treenighed der her bliver samlet. Gerhard Berger bliver igen involveret i Formel 1. Både via sin egenskab som rådgiver for Toro Rosso og Red Bull Racing som helhed, men også at hans shippingfirma skal indgå i Red Bulls aktiviteter. Mht. shippingdelen er det planen at Berger delen skal indgå med bidrag til formidling af globale logistiske kontrakter når det gælder fragt og transport.

Gerhard Berger og Red Bull ejeren, Dieter Mateschitz har kendt hinanden i en lang årrække, og begge udtrykker stor glæde over at de udover at være personlige venner, nu også kan kombinere det med det forretningsmæssige. Faktisk siger Mateschitz at Berger var den første af de helt store idrætsmænd der drak Red Bull drikken fra starten. Og Mateschitz lægger da heller ikke skjul på at synenergi effekten i Berger navnet skal udnyttes forretningsmæssigt. Berger udtrykker også at det for hans vedkommende både er en forretningsmæssig interesse, og også det at han igen direkte kan være involveret i motorsport, samtidigt med at de begge kan drive en forretning parallelt hvor de begge tjener hinandens interesser.

Man må sige at det tidligere Minardi hermed har oplevet noget af en omvæltende tilværelse siden det belgiske GP sidste år, hvor det blev kendt at Red Bull havde købt teamet.

Dons


Læs mere om:
  • Gerhard Berger
  • Scuderia Toro Rosso

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk