Danish Touringcar Challenge   03/10/05

Glæden lader vente på sig
Jens Edman fik ikke den håbede titel
En kører, som druknede lidt i den mediainteresse og efterfølgende festivitas, som var omkring titelopgøret mellem Casper Elgaard, Århus, og Jan Magnussen, England, var Jens Edman, Sverige.

"Jeg blev treer totalt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om det," siger årets bedste Peugeot-kører. "Jeg har hele dette år kørt efter en totalsejr i mesterskabet, men om et par dage er jeg sikkert ganske tilfreds med tredjepladsen."

Deri kan vi kun give svenskeren ret. Det har været et noget turbulent år for Peugeot Sport Danmark, som startede meget dårligt, men endte rigtigt flot. Faktisk så flot, at han hvis man kunne kåre en decideret efterårsmester i Danish Touringcar Championship, så ville det have været Jens Edman!

Takket være det udviklingsarbejde og de fremskridt, der er blevet gjort, så er konstellationen Edman og Peugeot blevet en stadig stærkere spiller i årets Danish Touringcar Championship. I årets tre seneste DTC-afdeling er det blevet til hele 106 points til Jens Edman, hvilket er nitten points mere end det, næstbedste kører i efterårssæsonen, Henrik Lundgaard, Hedensted, har kunnet præstere.

Weekendens DM-Finale blev tredje afdeling i træk, hvor svenskeren endte i top 3 i både pre-finalen og finalen, hvilket er ganske imponerende, når man husker på, at han havde 50 kg succesballast i bilen.

"Jeg måtte køre lidt defensivt til at starte med for at forsvare min tredjeplads (i pre-finalen, red.), men efter nogle omgange havde jeg et hul bagude og kunne faktisk hente lidt ind på Elgaard og Lundgaard, som lå foran. Jeg sluttede som treer og var efter omstændighederne faktisk rigtigt tilfreds med det," sagde Jens Edman om løbet, der reelt koblede ham af titelkampen. I finalen kunne han derimod ikke stille så meget op. "Nielsen tog føringen, og jeg kunne aldrig rigtigt angribe."

Når vi når et par dage længere hen i ugen, så har humøret nok steget et par grader hos den altid smilende Jens Edman, der kan glæde sig med, at hans bronzemedalje er den bedste placering nogensinde til en udlænding i Danish Touringcar Championship!

Fotograf: Birger Vilén.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde