MC600 Challenge   26/09/05

Ungt talent i Challenge feltet
Når der søndag den 2. oktober køres finaleløb i MC600 Challenge Cup på Jyllandsringen, bliver det med deltagelse af 17-årige Rasmus Vendelbo Sørensen som wildcardkører.

Rasmus Vendelbo Sørensen er i år debuteret i Rookie 600cc klassen og har deltaget i Scandinavian Open og samlet opnået en flot placering som nr. 4. Han har i Rookie klassen kæmpet sig vej i et felt af op til 60 kørere


Rasmus Vendelbo Sørensen - wildcardkører til DM Finalen.
(Foto: Tina Sørensen)

Den unge kører har gennem sæsonen gjort sig bemærket med flere pole-positions, flotte placeringer og en enkelt sejr i svensk mesterskab. Udover de mange Skandinaviske løb er det blevet til et par DM afdelinger og et 4-timers Endurance løb i Sverige.

Rasmus Vendelbo Sørensen kører på en standard Yamaha R6 fra 2002 og glæder sig til at dyste mod en stor del af Danmarks dygtigste kørere som afslutning på en lang og lærerig sæson.

Tina Sørensen


Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - MC600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk