Yokohama Cup Gr. N 2000   13/09/05

Der skal mange point med hjem denne gang
Inden Padborg Super Prix, der er årets næstsidste afdeling for Gruppe N 2000 kørerne, og som køres på Padborg Park i den kommende weekend, er Casper Lind Poulsen på en 4. pladsen i den samlede stilling med 213 point, og teamkollega René Hoff er på 7. pladsen med 171 point.

Uheldene har nærmest stået i kø, for at komme frem til de to Team Plumber kørere, men nu skal det være slut hvis Casper Lind Poulsen skal holde trit med den førende trio. Der er simpelthen ikke plads til flere fejltrin, og kigger vi tilbage på sidst vi var på Padborg i maj, kom Casper hjem med et rundt nul, altså helt uden point.


Casper Lind Poulsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Casper siger selv inden Padborg Super Prix at bilen er i tip top stand, og at det bestemt er planen at generobre 3. pladsen i det samlede mesterskab.

Den anden Team Plumber kører, René Hoff, har ikke været særlig heldig i denne sæson.
Han ligger på en 7. plads med 171 point inden Padborg Super Prix, og hans erindringer fra maj måned på Padborg er heller ikke af de mest positive, dog fik han dengang 16 point med hjem, og han satser selvfølgeligt på at gøre det endnu bedre i den kommende weekend.


René Hoff.
(Foto: Motorsporten.dk)

René Hoff siger selv inden Padborg Super Prix, at han forventer at bilen vil køre bedre i den kommende weekend end den gjorde sidst på Jyllands-Ringen. Årsagen hertil er at der ikke er nogen succes ballast ombord.
Det store mål i den kommende weekend er at erobre den samlede 6. plads i mesterskabet, og herefter at fastholde denne resten af sæsonen.

Vejgaard


Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Yokohama Cup Gr. N 2000

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk