Danish Touringcar Challenge   26/04/05

Philip klar til første løb i BMW raceren
Med et skifte fra den forhjulstrukne Honda til den baghjuldrevne BMW hos Team Essex Invest, så havde Philip Andersen en stor tilpasningsopgave foran sig til den kommende sæson i DTC serien.

Men efter mange testdage på både Jyllands-Ringen og Padborg Park, samt sidste weekend på Ring Djursland, så er han nu klar til 'Åbningsløbet' der køres den kommende weekend på Ring Djursland.

Den afsluttende test foregik på Ring Djursland, og Philip Andersen udtalte efter denne test:
"Det var rart også at få testet med BMW'en på Ring Djursland, og jeg føler at det gik ganske fornuftigt. Jeg udvikler mig hele tiden, ligesom teamet fandt nogle ting på bilerne, som der kan arbejdes videre med. Men det vigtigste er at jeg hele tiden bliver mere fortrolig med BMW'en, samt at jeg kører hurtigere og hurtigere."


Philip Andersen under testen på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Selv om Philip nu er komme ind i det team der vandt Team Mesterskabet i 2003 samt Kørernes Mesterskab i 2004, så føler han ikke at der er lagt et pres på ham her op til 'Åbningsløbet':
"Det er det første løb for et nyt team - i en ny bil - det bliver meget spændende, og der vil også kunne ske mange spændende ting, men alt i alt er jeg både fortrøstningsfuld og optimistisk, og glæder mig til sæsonen nu rigtig går i gang."


Philip Andersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Som teamkollegaer i Team Essex Invest har Philip sidste års DTC mester Casper Elgaard, samt John Nielsen og privat cup køreren Jens Reno Møller, det er alle kørere med stor DTC erfaring, noget som er kommet Philip til gode under forberedelserne til sæsonstarten.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 01/05/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde