Yokohama Cup 0-1600cc   26/04/05

Travlhed for Dennis Barth
Dennis Barth har travlt i øjeblikket. Han og teamet er i øjeblikket ved at finpudse de sidste detaljer på bilen, men når de at blive klar.

Optakten til den kommende sæson har været al for god for Dennis Barth. Et længere sygdomsforløb har sat forberedelserne noget tilbage, men i øjeblikket kæmper han og mekanikerne for at få de sidste ting klar til åbningsløbet i den kommende weekend.


Dennis Barth ved en test på Padborg Park
(Foto: Motorsporten.dk)

Bilen som Dennis Barth stiller op i, er igen i år en Peugeot 106. Man har ændret designet lidt, men bilen er nem at genkende. I foråret har Dennis Barth fået nye sponsorer der har gjort det muligt at få bilen ud at køre igen i år. Og nu er man så i gang med de sidste forberedelser. Disse forberedelser er af vidt forskellig karakter. Gearkassen som tidligere har været et problem, fungerede fint hele sidste sæson, men er nu blevet træt og skal skiftes. Desuden bliver alle bremser skiftet. Og så er der selvfølgelig alle de mindre ting der skal rettes eller justeres for at hele pakken fungerer efter hensigten.


Test på Padborg Park
(Foto: Motorsporten.dk)

Selv om det ikke har været de optimale forberedelsesbetingelser der har været til stede, så har Dennis Barth alligevel fået testet. Og under disse tests er bilen blevet justeret og optimeret, så det igen ligner en velfungerende pakke som kommer på racerbanerne. Og som sædvanligt inden årets første løb, så er spændingen, glæden og nervøsiteten ved at indfinde sig. Dennis Barth savner at få kørt noget race, men nu sker det så endelig efter en lang vinterpause. Åbningsløbet køres i den kommende weekend på JyllandsRingen ved Silkeborg.

Dons


Læs mere om:
  • 01/05/05 - Jyllandsringen - Yokohama Cup Gr. N 1600

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk