Danish Touringcar Challenge   18/09/04

Defekte støddæmpere
- kostede Philip pladsen I Super Pole
Dagens tidtagning på Padborg Park i DTC klassen, blev en kedelig affære for Honda køreren Philip Andersen fra K-motorsport.

Med 23 startende biler i klassen, så var Philip helt tilfreds med en placering nummer 11 i den fri træning i formiddags, og han så frem til at forbedre både tid og placering i eftermiddagens tidtagning.


(Foto: Motorsporten.dk)

Men kort inde i tidtagningen, så fik Philip problemer med at styre Honda Civic raceren, og det blev bare værre og værre, jo længere han kørte.
Det viste sig efterfølgende at begge bagstøddæmpere var utætte, hvilket bevirkede at dæmpningen helt 'forsvandt'.
Men en bagvogn som ikke var til at kontrollere, så var det ikke muligt for Philip at sætte en toptid, og han måtte tage til takke med 15. pladsen, tre pladser fra Super Pole.

K-motorsports mekanikere er nu i fuld gang med at montere nye støddæmpere på raceren, så den kan stå i perfekt racetrim til løbene i morgen, hvor der venter Philip en hård opgave med at kæmpe sig frem i DTC feltet.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - DTC weekend

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk