Danish Touringcar Challenge   04/08/04

Bette K gør comeback
Jacob Kristensen tilbage i Honda raceren
Bette K - Jacob Kristensen, er tilbage i Honda Civic raceren i den kommende weekend på Ring Djursland, hvor han sammen med Philip Andersen skal køre K-motorsport til et par gode resultater.

"Vi er meget glade for at TV2 giver Jacob fri til weekenden, og byder ham velkommen," siger teamchef Steen Stærk. Jacob Kristensen har ellers arbejdet som ekspert-kommentator i det mobile studie for TV2, men i den kommende weekend kravler han ind bag rattet.

For K-motorsport er der gode forventninger til weekendens løb. "Det har været en god bane for os, så vi glæder os meget til at komme til Djursland. Philip har også kørt rigtig stærkt der, så vi ser meget frem til weekenden," siger Steen Stærk.

Jacob Kristensen kørte sit seneste DTC løb i 2002, hvor han deltog i hele sæsonen.

Benji


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - DTC weekend

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk