Le Mans   13/06/04

Le Mans - 20. time
Le MansDobbelt dansk føring
Sidst i denne time havde Davies i Veloqx Audi'en næsten indhentet Tom Kristensen i Team Goh Audi'en, men et overhalingsforsøg kostede ham dyrt.

Davies satte et angreb ind på vej ind i 'Porsche Curves', men han havde for meget fart på og endte ude i sandfanget, og måtte kæmpe sig tilbage på banen igen med fire dæk der var 'tanket' helt op med grus og småsten.
Tom Kristensen ser problemet bag sig, og benytter chancen til et pitstop, og han bytter her plads med Capello, og de kommer ud på banen igen som de førende i løbet.
Her efter 20 timer har Team Goh Audien kørt 315 omgange, og forspringet til Veloqx Audi'en på anden pladsen er på 2:38,957.

Den førende bil i GTS klassen fik en punktereing lige efter den havde passeret pitten, og Tomas Enge havde derfor en hel omgang hjem til pitten igen for at få det skiftet, men til alt held for ham og medkørerne Kox og Menu, så havde de på dette tidspunkt et forspring på 5 omgange.
Da han kom tilbage til pitten, blev raceren kørt ind i selve pitgaragen for en grundig inspektion efter den lange tur på de punkterede hjul, alt imens deres forspring skrumper ind, for til sidst at forvinde helt.
For mens de er på omgangshøjde med Ferrari'en pitter Corvetten og Jan Magnussen overtager rattet og kører ud på banen få sekunder foran Ferrari'en.
De to biler er nu på deres 287. omgang, og Corvetten er 12 sekunder foran Ferrari'en.

Dermed er der dansk dobbelt føring i dette års Le Mans løb efter 20 timer, hvor Jan Magnussen fører GTS klassen og Tom Kristensen LMP1 klassen samt løbet generelt.

på 19. pladsen kører The Racers Group en sig i øjeblikket op i feltet, her hvor Donaldson, Fisken og Lars Nielsen har kørt 262 omgange.

I denne time kom Lister raceren igen på banen, og dermed var John Nielsen, Casper Elgaard og Jens Reno Møller igen med i løbet. Men den kørte kun fem omgange før den igen var tilbage i pitten til kontrol, og den er nu på banen igen, hvor de nu er oppe på 231 omgange, mens de besætter 28. pladsen.

Stillingen i toppen af feltet efter 20 timer:
Plac.#KørereOmg.
15Ara / Capello / Tom Kristensen 315
288Davies / Herbert / Smith315
32Letho / Werner /Pierro306
418Ayari / Comas / Treluyer302
564Gavin / Beretta / Jan Magnussen 287
666Enge / Kox / Menu287
78Biela / Kaffer / McNish286
817Collard / Bourdais / Minassian282
963Fellows / O'Connel / Papis280
-15Lammers / Dyson / Kaneishi280
1981Donaldson / Fisken / Lars Nielsen 262
2820John Nielsen /Casper Elgaard /Jens Rene Møller 231


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk