Yokohama Cup 1601-2000cc   29/05/04

Team Schantz med i toppen
Jesper Carlsen sikrede sig tredjepladser i warm up og tidtagning, men endte på femtepladen i Super Pole. Flemming Schantz viste igen stabilitet og sikrede sig tiendepladsen i tidtagningen på Ring Djursland.

Pinsens Yokohama Cup afdeling på Ring Djursland er skudt i gang og Jesper Carlsen er klar til at køre med om topplaceringerne igen efter han mistede samtlige point efter løbet på Padborg Park. Carlsen har lørdag vist vanlig styrke og har været i top tre i både dagens warm up og tidtagningen, hvor han i tidtagningen blot var to hundredele langsommere end feltets to hurtigste kørere. Tredjepladsen i tidtagningen kvalificerede også Jesper Carlsen til Super Pole. Her formåede Jesper igen at være hurtig, men måtte dog tage til takke med femtepladsen, 0,7 sekunder efter polesitter Klaus Verner.

Flemming Schantz kørte hurtigt og stabilt, men kvalificerede sig lige uden for Super Pole, som gælder feltets otte hurtigste kørere i tidtagningen. Schantz starter derfor fra tiendepladsen i søndagens to heat.

Team Schantz


Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - Yokohama Cup - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde