Danish Touringcar Challenge   28/06/01

Brian Mikkelsen i Special Saloon
Hyundai køreren Brian Mikkelsen, som normalt kører i DTC klassen, stiller i den kommende weekend op i Special Saloon klassen på Ring Djursland.

Men det er nu ikke fordi at han skifter klasse, han kører blot sammen med special saloon racerne for at få noget træning og for at få nogle test-kilometer på Hyundai Coupeen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Brian Mikkelsen stiller op med sin reserve motor, da hans race-motor endnu ikke er færdigsamlet. Teamet mangler stadig en krumtapsaksel til den.
Bent Hosbond og de øvrige mekanikere i teamet bruger i øjeblikket al deres tid på at optimere den nye motor, hvorfor der kun lige er blevet tid til nye lejer i reserve motoren.

Det forlyder at også Pierre Legarth kommer til Ring Djursland med sin "nye" Peugeot 306 GTI - ex. Casper Elgaard - racer og kører med i Speciale Saloon klassen, sammen med blandt andet Jane Kolding og Jens Enemark i BlueTel Citroën'erne samt Peter Rasmussen i Fiat Coupe.

Brian Mikkelsen oplyser i øvrigt, at hvis udviklingen og udgiftniveauet i DTC klassen fortsætter i samme takt resten af året som det er steget til denne sæson, så skal han ud og finde flere STORE sponsorere for at kunne være med igen næste sæson, som næppe kommer til at koste under 1 mill. kroner.
Han føler at udviklingen og udgifterne i DTC klassen er ved at løbe løbsk.


Hr. Nielsen


 
Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde