FIA GT   18/10/03

Lamborghini trækker sig fra GT-løb på Monza
Tom K alligevel til Racing Festival
Den femdobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen stod for sin debut i FIA's GT-klasse i denne weekend, hvor mesterskabets sidste afdeling køres i morgen søndag på Monza. Efter fredagens træning har det italienske mærke imidlertid fået så store problemer med motoren, at debuten nu helt er aflyst. I stedet for at køre på Monza haster Tom Kristensen søndag til København, hvor han formentlig til glæde for mange alligevel stiller op i Racing Festival i Bella Center.

"Det har været lidt hektisk hernede i Italien, hvilket næppe kan overraske i betragtning af, at vores Lamborghini Murcielago-bil først blev præsenteret på biludstillingen i Frankfurt for godt en måned siden. Der er ingen tvivl om, at racer-versionen med tiden kan blive god, men i de første trænings-sessioner på Monza har vi haft en del problemer. Det hele kulminerede sent fredag eftermiddag, hvor motoren stod af, og selv om teamet har knoklet hele lørdagen for at blive klar, har Lamborghini nu valgt at klappe hestene for at have bilen helt klar til 2004-sæsonen," oplyser Tom K.

Danskeren var sammen med sin Le Mans-medkører Rinaldo Capello blevet bedt om at køre debutløbet på Monza, fordi Lamborghini gerne ville have så mange data og ekspertudtaleleser med til den senere udvikling. Lamborghini ejes af Audi, der stadig har Kristensen og Capello i stalden, selv om de to herrer i år var udlånt til søstermærket Bentley på Le Mans.

Bentley har netop meddelt, at mærket ikke forsvarer Le Mans-sejren i 2004, hvorfor Tom Kristensen nu venter på Audis udspil til planerne for den kommende sæson.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 19/10/03 - Bella Center - Diverse

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk