4-timer   04/10/03

Kurt Thiim i velgørenhedsrace
DTC-esset skal på Hockenheim møde en række gamle rivaler
Kurt Thiim, Luxembourg, er ikke blandt deltagerne i søndagens kombinerede 4-timers Mini Le Mans og DTC-revanche på Padborg Park. Men det betyder ikke, at DTC-esset ikke er i aktion i denne weekend.

Kurt Thiim er i stedet til start på Hockenheim, hvor man i forbindelse med afslutningen for Deutsche Tourenwagen Masters tager afsked med den tyske mærkeklasse ADAC VW Lupo Cup. I den forbindelse har man lavet et separat velgørenhedsløb under titlen "Bye, bye Lupo Cup", hvor en lang række stjerner med baggrund i bl.a. DTM-serien stiller op i det 18-vogns store felt. Kurt Thiims DTM-mesterskab fra 1986 har givet ham adgangsbillet til arrangementet, men også tidligere mestre som Klaus Ludwig og Hans-Joachim Stuck, begge Tyskland, er med i feltet,

Ansvarlig for arrangementet er en anden dansker, som også har optrådt i Danish Touringcar Championship, nemlig Volkswagen Motorsports nye direktør, Kris Nissen, Monaco.

"Med dette specielle løb på Hockenheim bliver forbindelsen mellem de unge talenter og de succesrige standardvognsspecialister i DTM endnu tættere," siger han. "Jeg er spændt på at se, hvordan de gamle rotter finder sig til rette i VW Lupoen, der jo er udviklet som en begynderklasse."

"Bye, bye Lupo Cup" køres som et velgørenhedsarrangement, hvor indtægterne går til et projekt for gadebørn, som Volkswagen og Terre des Hommes har startet. Én af indtægtskilderne er specielt interessant, for startopstillingen til løbet bliver bestemt efter, hvor meget de tidligere DTM-stjerne byder i en auktion. Den kører, som byder højest, starter fra pole position.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Padborg Park - 4-timer

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk